Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østrig - litteratur

Oprindelige forfattere PeOEhr og WW Seneste forfatter Redaktionen

Adalbert Stifter. Der er en stærk spænding mellem Stifters liv, der var præget af angst og depression, og hans harmonisøgende forfatterskab. Litografi efter en akvarel fra 1846 af Moritz Michael Daffinger.

Adalbert Stifter. Der er en stærk spænding mellem Stifters liv, der var præget af angst og depression, og hans harmonisøgende forfatterskab. Litografi efter en akvarel fra 1846 af Moritz Michael Daffinger.

Det Habsburgske Kejserrige omfattede mange folkeslag, men når der tales om østrigsk litteratur, tænkes der i dag kun på den tysksprogede.

I middelalderen var litteraturen regionalt præget; hertughoffet i Wien var således centrum for minnesang. Midt i 1500-t. begyndte jesuitterne at udvikle deres latinske teater, som et århundrede senere var med til at præge Habsburgerrigets barokkultur med dens operaer og folkelige komedier.

Siden modreformationen og baroktiden udviklede litteraturen efterhånden et østrigsk særpræg, som adskiller den fra den tyske litteratur. Det katolske ideal om en hinsides verdensorden levede videre; det altomfattende bureaukrati befordrede en (delvis selvironisk) resignation eller provokation, men det dannede også, fra og med Josef 2.s reformer, grobund for en liberal samfundskritik. Den folkelige del af litteraturen ytrede sig i ironi eller sentimentalitet eller i hjemstavnsnostalgi.

Annonce

I 1800-t. stod Franz Grillparzer og Adalbert Stifter for den resignerende retning, Ferdinand Raimund (1790-1836) og Johann Nestroy for den folkelige komik, Peter Rosegger for hjemstavnslitteraturen og Ludwig Anzengruber for den liberale kritik.

Et svar på liberalismens krise sidst i århundredet blev Das Junge Wien (Arthur Schnitzler, Hugo von Hofmannsthal mfl.). Forfattergruppens psykologiske selvrefleksion og sprogskepsis blev fra da af et østrigsk kendemærke. Karl Kraus fortsatte den liberale kritik ind i 1900-t.

Robert Musil. Grafikeren Johann Brandstetters tegning fra 1984 er en syntese af forskellige Musilportrætter. Det karakterfulde hoved, der viser både ingeniørens saglighed og mystikerens indtrængende blik, gror frem på en baggrund af en manuskriptside til debutromanen Den unge Törless fra 1906.

Robert Musil. Grafikeren Johann Brandstetters tegning fra 1984 er en syntese af forskellige Musilportrætter. Det karakterfulde hoved, der viser både ingeniørens saglighed og mystikerens indtrængende blik, gror frem på en baggrund af en manuskriptside til debutromanen Den unge Törless fra 1906.

Omkring og efter 1. Verdenskrig søgte man intenst efter en anden virkelighed hinsides et bureaukratiseret samfund (Franz Kafka, Robert Musil, Franz Werfel), en truende verden (Georg Trakl, Ödön von Horváth, Stefan Zweig) eller en fascistisk hjemstavn (Hermann Broch).

Så sent som efter 2. Verdenskrig beskrev Heimito von Doderer, dog i selvironisk kancellistil, dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarns åndelige enhed som en fortsat eksisterende virkelighed.

Efter nazismen, der delte forfatterne i kollaboratører og emigranter, har Ilse Aichinger udtrykt håbet om en anden virkelighed for nazismens ofre, mens Ingeborg Bachmanns forfatterskab er en søgen efter den absolutte kærlighed som den egentlige virkelighed bag en voldelig verden.

Kunstnersammenslutningen Wiener Gruppe har gennem happenings og "konkret poesi" leget med sproget (Friedrich Achleitner (f. 1930), Hans Carl Artmann mfl.), fulgt op af Ernst Jandls sprogironiske digte og Friederike Mayröckers associative tekster.

Thomas Bernhard, Peter Handke og Elfriede Jelinek forbinder både provokation og resignation med en stor sproglig sensitivitet.

Fremtrædende yngre navne er romanforfatteren og essayisten Robert Menasse (f. 1954) og Karl-Markus Gauss (f. 1954), som i sin essayistik især har beskæftiget sig med de oversete sider af Europa.

Læs mere om Østrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Øhrgaard, Wolf Wucherpfennig: Østrig - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185222