Shirvantæpper, (efter regionen Shirvan i Aserbajdsjan), tæpper, der hører til de finere knyttede og mere kortluvede blandt de kaukasiske tæpper fra det sydøstlige Kaukasusområde. De har detaljerige, geometriske mønstre med stærkt stiliserede plante- og dyrefigurer og omfatter bl.a. akstafatæpper og marasali-bedetæpper. Kelimtæpperne har brede bånd med rækkestillede heksagonfigurer.