Mahaltæpper, (vist efter byen Mahallat nær Arak), handelsbetegnelse for tæpper fra egnen omkring Arak (tidl. Sultanabad) ca. 200 km SV for Teheran i Iran. Mahaltæpper er ofte store og knyttet med blød uld i forskellige mønstre, fremstillet til det europæiske og amerikanske marked.