Indiske tæpper, er blevet fremstillet siden 1500-t. Mogulrigets herskere hentede persiske kunstnere og håndværkere til bl.a. hovedstaden Agra, og i 1500- og 1600-t. blomstrede en produktion af håndknyttede tæpper med komplicerede florale mønstre, mogultæpper, som kunne måle sig med de safavidiske tæpper i Persien. Produktionen fortsatte i 1700-t. i bl.a. Warangal i Deccan. I 1800-t. genoptog man fremstillingen af tæpper med de traditionelle mønstre fra mogultiden. Med de nordindiske byer Agra, Amritsar og Lahore som centre er der siden blevet masseproduceret tæpper af vekslende kvalitet, bl.a. på værksteder oprettet i byernes fængsler. Som regel er de knyttet med luv af uld på et grundvæv af bomuld; silketæpper kendes fra bl.a. Kashmir. Fladvævede tæpper af bomuld, dhurries, kendes fra alle egne af landet, både med enkle geometriske mønstre og med billedmotiver.