Hamadantæpper, knyttes i Hamadan og i talrige byer deromkring, som udgør et af Irans største områder for tæppeproduktion. Hamadantæpper er som regel knyttet med uld på et grundvæv af bomuld, karakteristisk ved en enkelt tyk skudtråd mellem hver række knuder, den såkaldte hamadanbinding. Ulden er gerne grov og glansfuld, og der er ofte anvendt kameluld eller kameluldsfarvet garn i ældre tæpper. Farverne spænder i øvrigt fra indigoblåt og grønt til rødt og rosa; mønstrene varierer stærkt, bl.a. ses medaljon- og heratimønstre. Hamadantæpper handledes tidligere ofte under navnet mosultæpper; de får gerne navne efter de byer eller områder, som de kommer fra, fx injelas og maslaghan.