Pyrografi, dekorationsteknik, hvor ornamenter brændes ind i en træoverflade, så mørktfarvede dekorationer opstår.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pyrografi kommer af pyro- og -grafi, se -graf.

Pyrografi er kendt siden middelalderen. I sin mest primitive form brændes mønstre ind i træet med glødende jern, men i 1800-tallets slutning, da dekorationsformen blev meget populær, mekaniseredes teknikken, og nu brændtes dekorationerne med automatisk styrede platinnåle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig