Faktaboks

Henry Dreyfuss
Født
1904
Død
1972

Henry Dreyfuss, 1904-1972, amerikansk designer. Henry Dreyfuss så skønheden i det enkle og funktionelle i sit arbejde med formgivning af teknisk prægede industriprodukter som lokomotiver, traktorer, støvsugere og barbermaskiner.

Han fastholdt, at maskinen skal indrettes efter mennesket, og udførte banebrydende forskning inden for ergonomisk design, hvilket kom til udtryk i bl.a. de telefoner, han udformede for det amerikanske firma Bell (1937, 1950 og 1965).

Henry Dreyfuss skrev flere bøger, bl.a. Designing for People (1955) og The Measure of Man (1960).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig