Faktaboks

Arthur Mackmurdo
Født
1851
Død
1942

Arthur Mackmurdo, 1851-1942, britisk arkitekt og formgiver. Arthur Mackmurdo tegnede privathuse i nygotisk stil. Han blev stærkt påvirket af John Ruskins idéer og delte William Morris' sociale engagement og ønske om at udbrede god formgivning til de mange; det gjorde han især inden for boghåndværk, møbel- og tekstilkunst samt tapeter.

I 1880'erne skabte han en flydende, lineær stil, der i sin forenkling foregreb art nouveau.

Arthur Mackmurdo var i 1883 medgrundlægger af The Century Guild og en central skikkelse i Arts and Crafts-bevægelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig