Roald Steen Hansen, f. 1942, dansk møbelarkitekt. Han blev møbelsnedker 1962 og uddannedes på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet til 1972. Trods den beskedne produktion har han haft afgørende betydning for dansk møbelkunst. Hans arbejder bærer præg af enkelhed, funktionel form og fornyelse i teknisk henseende. Materialerne er lyse, i reglen ahorn, ask og bøg. Hansen har siden 1991 undervist på Danmarks Designskole.