Margrethe Agger, f. 13.8.1943, dansk væver og grafiker; søster til Poul Agger. Margrethe Agger er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1962-66 og fik eget væveværksted i 1966. Hun har undervist på Haandarbejdets Fremmes Seminarium 1977-94 og på Albertslund Billedskole siden oprettelsen i 1991. Som billedvæver har Margrethe Agger udviklet en personlig, fabulerende og farvestærk fortællestil med naturen og i de senere år dyr som inspirationskilde. Hendes traditionelle væveteknik er gennem årene blevet mere detaljeret og forfinet. Margrethe Agger har udført flere udsmykningsopgaver og har siden 1972 udstillet med kunstnersammenslutningen M 59.
Margrethe Agger
Faktaboks
Margrethe Agger
- Født
- 13. august 1943
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.