Faktaboks

Malene Müllertz
Født
1949

Malene Müllertz, f. 1949, dansk keramiker og designer. Efter uddannelse på Kunsthåndværkerskolen 1965-70 var Malene Müllertz ansat på Bing & Grøndahl til 1973 og gik på Kunstakademiets afdeling for industriel design, før hun i 1975 fik eget værksted.

Her har hun siden fremstillet krukker og kar, fade og skåle, overvejende som unikaarbejder i stentøj.

Særlig opmærksomhed har Malene Müllertz fået for sine skrinlignende "æsker", små og store beholdere udført i mange forskellige former og teknikker (drejning, støbning og pladeteknik) og smykket med enkle og klare geometriske mønstre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig