Erik P.G. Olsen var en dansk bogbinder, udlært hos Anker Kyster i 1939. Olsen skabte på eget værksted fra 1963 en lang række privatbind, men arbejdede også for bl.a. Det Kongelige Bibliotek. Til sine papirbind benyttede han både andres og egne papirer, de sidste med fantasirige mønstre. Hans bogbind udmærker sig ved høj håndværksmæssig kvalitet parret med en fin farvesans.