Danmark – kunsthåndværk og design, Bortset fra oldtidens og middelalderens smykker, lertøj og kultgenstande begynder dansk kunsthåndværk først at tage form under renæssancen ca. 1600. Det område af kunsten, der først senere udskiltes som kunsthåndværk, var indtil da præget af anonyme brugsting eller af importerede kunstarbejder.
Fra slutningen af 1500-tallet vævedes billedtæpper til kongehus og adel, fx Hans Kniepers Kronborgtapeter, og fornemme sølvarbejder udførtes til samme kundekreds, bl.a. Christian 4.s krone.
En egentlig dansk møbelkunst kendes først fra 1700-tallet; dog vidner Hans Gudewerth d.æ.s og d.y.s rigt udskårne kister om et billedskæreri på højt niveau. Motiver fra Bibelen indgår i en detaljerig, tredimensional dekoration med arkitektur-, plante- og groteskeornamentik.
Med enevælde og merkantilisme kom der gang i landets egen produktion af finere brugskunst, der hentede inspiration i importeret kunst såvel som direkte fra indkaldte kunstnere. Nordens første fajancefabrik grundlagdes 1722 i Store Kongensgade i København med produktion af blåmalede dekorationer inspireret af eksportporcelæn og Delfterfajancer.
Et par årtier senere etableredes flere fajancefabrikker, der fremstillede polykromt blomstermaleri med inspiration fra tysk og fransk keramik, senere fra engelsk stengods.
I 1775 fik Danmark sin første porcelænsfabrik, Den Kongelige Porcelainsfabrik, og porcelænet udkonkurrerede efterhånden fajancen. Trods påvirkningen sydfra udvikledes en egen stil, især inden for de blomsterdekorerede stel, hvoraf Flora Danica blev flagskibet.
Damaskvæveriet i Køng blev grundlagt 1774, og både i hovedstad og provins gik man fra det glatte korpussølv over til det ligeknækkede og dernæst det skævknækkede.
Rokokoens blødere former gik længe hånd i hånd med klassicismen — et træk, der i det hele taget har præget dansk kunsthåndværk. Hvor interiørkunsten overvejende var franskpåvirket pga. de mange kunstnere, der var indkaldt til opførelsen af bl.a. Christiansborg Slot og Amalienborg, var barokkens og rokokoens møbler mere præget af tysk stil.
Ved oprettelsen i 1754 af Kunstakademiet forpligtede lærerne sig til at give håndværkersvendene tegneundervisning for at højne niveauet, men helt til i dag har dansk møbelkunst især været præget af det formsprog, der skabtes af arkitekterne.
C.F. Harsdorff tegnede i en stram, dorisk klassicisme mahognimøbler, hvis enkle, klare konstruktion og form rummer træk, der blev karakteristiske for senere danske møbler. Engelsk nyklassicisme gjorde sig gældende med spinkle, malede møbler, dekoreret med klassicerende motiver, bl.a. af J.C. Lillie. Påvirkningen herfra kom til udtryk i den såkaldte borgerlige empire.
International design var efter 2. verdenskrig domineret af to tendenser: Dels funktionalismen, som stik imod den oprindelige hensigt blev til en stil, en manér, dels hverdagens arkitektur og rumindretning, som selv efter 30 år med funktionalismen på mange måder var ikke-funktionel.
Dansk design betonede en organisk funktionalisme, som gjorde sig fri af funktionalismens hårde geometriske former, men samtidig repræsenterede en ny og mere krævende enkelhed og et designbegreb, der var baseret på en ægte interesse for samspillet mellem brugeren, redskaberne og omgivelserne.
Flere faktorer spillede sammen i denne udvikling: En levende håndværkstradition med et højt kvalitetskrav, en nøjsom tid med dens behov for økonomi i konstruktionerne og for en lang holdbarhed, og ikke mindst en verden, der pludselig åbnede sig. Samspillet med brugeren blev et bærende element, omhu for detaljen og respekt for materialerne i konstruktion og forarbejdning blev et fællestræk.
Grundlaget for udviklingen var lagt før krigen med arbejder af pionerer som Poul Henningsen (PH-lampe-princippet, 1926) og Knud V. Engelhardt (offentligt design).
De idéer, danske designere stod relativt alene med, indgår i dag i uddannelsen af designere over hele verden. Dansk industriel design indtager (1996) fortsat en fornem international position, hvilket bekræftes af Danmarks placering i konkurrencen om internationale udmærkelser i kraft af arbejder af designere og designvirksomheder som bl.a. Bernadotte & Bjørn, der var Danmarks første egentlige industrielle designvirksomhed, designerne Henning Moldenhawer, Jacob Jensen og senere David Lewis, Jan Trägårdh, Erik Magnussen, Knud Holscher, Dissing+Weitling, Christian Bjørn og Niels Jørgen Haugesen foruden en ny generation af unge designere, hvoraf flere er kommet fra udlandet.
Dansk industriel design spænder over et langt videre produktområde end tidligere. Blandt nutidens designorienterede virksomheder findes Bang & Olufsen, LEGO Gruppen, Kompan, Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos, VELUX, Eskofot, Coloplast mfl.
Med til billedet hører også såkaldt corporate identity med moderne pionerer som grafikerne Niels Hartmann, der lancerede de første store danske identitetsprogrammer for institutioner og firmaer, Jørgen Oksen med hans arbejder for Landbrugets Afsætningsudvalg og Verner Neertoft, som i 1960'erne og 1970'erne havde ansvaret for B&Os grafiske design.
Selvom mange af de idealer, som dansk design byggede på i 1940'erne og 1950'erne, er uændrede, har designfaget selv undergået en udvikling fra formgivning (først indhold, så form) til en samtidighed i planlægning af indhold og form; design er blevet en integreret del af produktudviklingen.
Se også industriel design og industriel grafik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.