epitafium | lex.dk – Den Store Danske

Epitafium. Kristkirken i Tønder er rig på epitafier fra 1500- og 1600-tallet. Dette er udført i 1665 til minde om amtsskriver i Tønder, Lucas Preuss (d. 1632) og hans to hustruer, Margaretha (d. 1621) og Metta (d. 1646). Det ovale midterfelt med et maleri af kongernes tilbedelse flankeres af skulpturer af Jesus og Esajas. De omgivende ovaler, holdt sammen af små putti, viser billeder af hele familien, øverst Lucas Preuss, der er omgivet af sine hustruer, nedenunder deres børn.

Jens-Jørgen Frimand.

Licens: Begrænset anvendelse

Et epitafium var i middelalderen et mindesmærke anbragt tæt ved en grav, på væggene i kirke eller gravkapel.

Faktaboks

Etymologi: Ordet epitafium kommer af latin epitaphium, af græsk epitaphios 'som hører til en grav', af epi- og taphos 'grav'.

Epitafiet blev særligt udbredt i det protestantiske Nordeuropa. I Danmark er de tidligste fra slutningen af 1400-tallet. Senere i 1500-tallet markerede adelen sig med store epitafier af sten i kirkerne. Epitafier med udskårne trærammer, ofte med allegoriske figurer, med malede portrætter af den afdøde med familie voksede i antal og størrelse gennem 1600-tallet, mens 1700-tallets epitafier var enklere og ofte kun med tekst.

Læs mere i Den Store Danske

gravskik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.