Terrakotta, terracotta, brændt, uglaseret lertøj. Betegnelsen anvendes især om brugsgenstande (fx urtepotter eller oldtidens olielamper), bygningsudsmykning, skulpturer og kunsthåndværk, som er udført i lavtbrændt keramik, der udnytter skærvens karakter og rødlige, gullige eller brunlige farve.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet terrakotta kommer af italiensk terracotta 'brændt jord', af terra 'jord' og cotta 'ophedet', perf.part. af cuocere 'ophede, brænde'.
Terrakotta kan også have malet dekoration som fx de sort- og rødfigurede græske vaser fra antikken, se vasemaleri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.