Albarello, cylindrisk beholder, der buer lidt indad på midten og har let indtrukket fod og hals.

Faktaboks

Etymologi
Ordet albarello er italiensk, oprindelse uklar, muligvis persisk ord.

Albarelloen blev oprindeligt udformet af islamiske pottemagere i 1100-tallet til opbevaring af krydderier og medikamenter.

I de følgende århundreder blev den eksporteret med indhold til europæiske apoteker, der overtog formen (se apotekerkrukker).

De ældste albarelloer af fajance (majolika) blev fremstillet i Spanien i 1300-tallet; senere blev formen udbredt til resten af Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig