Brugskunst er brugsting som møbler, spisebestik, lamper m.m., der oftest har et kunstnerisk præg pga. deres udformning eller udsmykning eller er knyttet til et specielt brand, hvortil der er knyttet kunstneriske associationer. Brugskunst er således en løs betegnelse der både kan benyttes om unika og seriefremstillede genstande.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Især tidligere anvendt som synonym for design, kunsthåndværk eller kunstindustri.
I det omfang, brugsting er originale kunstneriske arbejder, har frembringeren i medfør af Ophavsretsloven eneret til at råde over dem (se ophavsret).
Brugskunst kan også retsbeskyttes via registrering som mønster, men den beskyttelse, der kan opnås gennem mønsterlovgivningen, er svagere og altid af kortere varighed end den ophavsretlige (se mønsterret).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.