Sølvsmedekunst i Danmark (middelalder-ca. 1600), I middelalderen var sølv det fremherskende metal, når samfundets elite lod fremstille smykker og drikkekar. De to genstande, der i kirken anvendtes til nadveren, kalk og disk, skulle være af sølv (eller guld); ældste bevarede kalk og disk i Danmark er del af et møntdateret (1132-33) skattefund fra Haraldsborg; en romansk alterkalk stammer fra Alstrup Kirke (ca. 1200-50). I nogle kirker findes endnu i dag senmiddelalderlige kalke eller dele deraf.
Der kendes enkelte middelalderlige sølvskeer, den ældste fra et møntdateret skattefund (ca. 1247) nær Ribe. Sølvskeer fra 1400-t. var kortskaftede og kunne stikkes i lommen. Sølvbeslag fremstilledes til brug på eksempelvis skrin, våben og drikkehorn, i mange tilfælde dog kun i forsølvet stand. Arbejdet fulgte europæiske stilretninger og udførtes tit af udenlandske sølvsmede, i senmiddelalderen især fra tyske områder; det rigt udsmykkede Oldenborgske Horn (ca. 1465, Rosenborg) i delvis forgyldt sølv stammer antagelig fra Köln.
Efter opdagelsesrejserne tillod sølvrigeligheden i Europa en mere intensiv anvendelse af sølv, som blev investeringsobjekt. Kongen var den største aftager, og sølv blev fx anvendt til både relieffer og skulpturer på altertavlen (1606) og prædikestolen (1623) i Frederiksborg Slotskirke, købt gennem og delvis udført af familien Mores i Hamburg. Andre pragtgenstande, sølvdrikkekander og -bægre med drevne og ciselerede ornamenter kom på mode. I enkelte danske kirker er sølvvinkander fra renæssancen endnu i behold.
Læs videre om sølvsmedekunst i Danmark ca. 1600-1900.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.