Sølvsmedekunst i Danmark (1900-tallet), Industrialismen, der gav borgerskabet mulighed for at eje sølvtøj, har præget udvalget og udviklingen af dansk sølvsmedekunst i 1900-t. Mange af de bestik med talrige dele, der fremstilledes omkring 1900, er således stadig i produktion. Billedhuggeren Georg Jensen grundlagde i 1904 en sølvsmedje, som maleren Johan Rohde i 1906 blev knyttet til. I stedet for med historiske imitationer smykkedes bestik og korpusarbejder med skulpturelle plantemotiver, der understreger og kontrasterer de formsikre sølvgenstande. For at fremhæve materialets kvaliteter og for at distancere det fra de billigere metaller, der havde vundet indpas, bearbejdedes overfladen med et fint "mønster" af hammerslag. Fremragende formgivere har gennem tiden været tilknyttet Georg Jensen Sølvsmedie, bl.a. Harald Nielsen med klassiske former, der fortsatte i funktionalismen; Sigvard Bernadotte og Magnus Stephensen foretrak den stramme, glatte, udekorerede form, mens Henning Koppels korpusarbejder kendetegnes ved ekspressive og organiske former.
En lignende udvikling kan følges århundredet igennem hos andre sølvsmedjer som A. Michelsen, Kay Bojesen, Evald Nielsen og Hans Hansen samt på en række fabrikker, hvoraf C.M. Cohr har været den førende. Nutidens sølvsmede har især profileret sig inden for kirkesølvet, bl.a. Jørgen Dahlerup, og med traditionelle brugsting som frugtfade, kaffeservicer og kander. Den prismæssige konkurrence fra stål og industrifremstillet sølv har været mærkbar frem til 1990'erne, da interessen for dyrere brugsting begyndte at stige.
Se også guldsmedekunst og smykker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.