Studioglas, (1. led eng. 'atelier, kunstnerværksted', via ital. af lat. studium 'flid, iver, interesse'), siden 1970'erne betegnelse for glas, der fremstilles i en samlet proces af et mindre værksted (hytte) med kun én eller få kunstnere. Studioglas, der tidligst udvikledes i USA, omfatter såvel brugsglas i mindre serier som kunstnerisk udformede unikaværker. Se glaskunst.