Rømer, (af nederl. roemer, vist afledn. af bynavnet Rom sigtende til formodet romersk oprindelse), traditionelt drikkeglas i det tyske og hollandske kulturområde i 1500- og 1600-t., oftest grønt med rummelig kumme, hul stilk, der ofte har påsatte "hindbær", og en konisk fod, som kan være spundet og formet i ét stykke. Det er siden fremstillet i mange variationer og var stadig almindeligt i Danmark i 1800-t.; det grønne hvidvinsglas i et glasservice har sin oprindelse i rømeren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.