Millefiori. Brevpressere af glas kom på mode i Europa i 1840'erne, og virksomhederne i Baccarat, Clichy og Saint-Louis i Frankrig fik snart det største ry blandt samlere. Denne brevpresser fra Clichy (ca. 1845-55, The Art Institute of Chicago, 7,6 cm i diameter, set fra oven) hører til en sjælden gruppe med dobbelt overfang: Den klare glaskugle, der omslutter en nydeligt ordnet buket af millefiori, er overtrukket med et lag hvidt og et lag mørkegrønt glas; ved udskæring af seks runde vinduer kan man se ind til blomsterne fra flere sider.

.

Millefiori er et mønster, der består af talrige blomster eller blomsterlignende former.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er italiensk, dannet af mille fiori 'tusind blomster'.

Inden for glaskunsten kendes millefiori fra antikkens Egypten: tynde glasstave i flere farver smeltes sammen til lange stænger, der klippes i små stykker eller skiver; disse lægges ved siden af hinanden og smeltes sammen, evt. med et overfang af klart glas, til fade, skåle eller andre former.

Millefiori-teknikken, der blev videreudvikledes i renæssancens Venedig, anvendtes også til glasperler og fra 1800-tallet især i brevpressere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig