Frimurerglas, drikkeglas med massiv, ofte facetslebet fod; kummen er graveret med frimurerens symboler. Glasset er beregnet til en særlig ceremoni i logen, kaldet "fyr", hvor glasset bankes hårdt i bordet. Betegnelsen anvendes også om et spoleformet glas med massiv fod eller et glas med hul fod, begge anvendt på offentlige udskænkningssteder.