Bordhimmel, baldakin, ophængt i loftet, eller et stykke stof, udspændt på en ramme af træ, placeret over et bord for at beskytte mod neddryssende støv o.l. Siden middelalderen anvendt til at markere den fornemste plads ved bordet eller den, der skulle fejres ved en fest e.l. Kendt er Frederik 2.s pragtfulde vævede bordhimmel fra Kronborgs riddersal, taget af svenskerne som krigsbytte 1659 og nu placeret på Nationalmuseum i Stockholm.