Cizhou, (efter den kin. by Cizhou (nuv. Jizhou)), en varieret gruppe stentøj fremstillet i Nordkina fra 900-t. til i dag. Nogle typer er dekoreret med hvid begitning under en klar glasur og bemalet med brunt og sort. På andre typer er motiverne indridset eller skåret i sgraffito-teknik, og atter andre er dekoreret med røde, grønne og evt. gule emaljefarver. Se Kina (kunsthåndværk).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.