Havetæpper, persiske tæpper, hvis mønster viser en stiliseret have set fra oven, med firkantede bede bevokset med blomster og træer og omkranset af stier og kanaler med svømmende fisk og ænder. Havetæpper er bevaret fra 1600-t.s Iran og fremstilles stadig i forenklede udgaver.