Lakmøbler, importeredes fra 1600-tallet til Europa fra Kina og Japan. Det kom på mode i Europa i 1700-tallet, hvor paneler af østasiatiske lakarbejder (se lak) indfældedes i kabinetter og borde.

Snart fik man særlige lakmøbler, udført navnlig i Kina i europæisk form. Sorte og røde lakmøbler med forgyldte figur- og landskabsmotiver var særlig på mode, ofte med felter af indlagt perlemor.

Efterligninger opstod bl.a. i Frankrig (vernis Martin) og i Danmark (Rønnings Lakerer-Etablissement og Emil Meyer i 1800-tallet).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig