Danske Designere, forening, der varetager udøvende danske designeres interesser. Foreningen blev dannet i 1995 som en sammenlægning af Industrielle Designere Danmark (IDD), der repræsenterede grafisk design og industriel design, og Foreningen af Møbelarkitekter og Indretningsarkitekter i Danmark. Danske Designere, der er medlem af internationale foreninger for designere, arrangerer udstillinger og er med til at udvikle designuddannelserne. Medlemmerne anfører sig MDD.