Faktaboks

Erik Höglund
Født
1932
Død
1998

Erik Höglund, 1932-1998, svensk billedkunstner. Erik Höglund arbejdede med forskellige materialer og udførte flere offentlige udsmykningsopgaver. Han er bedst kendt som glaskunstner, 1953-73 tilknyttet Boda glasbruk, senere også Pukeberg og Lindshammar glasbruk.

De tidlige arbejder har gerne enkle, rustikke former med en påsat, stempellignende dekoration, de senere en mere skulpturel karakter, hvor han benytter en stærkt farvet glasmasse, ofte med luftblærer i.

Erik Höglund modtog i 1957 Lunningprisen. Et museum for Höglund åbnede 2001 i Stockholm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig