Faktaboks

Peder Rasmussen
Født
1948

Peder Rasmussen er en dansk keramiker, gift med Karen Bennicke. Efter uddannelse som pottemager hos Herman August Kähler og på bl.a. kunstakademiet i Firenze 1970-71 fik han året efter eget værksted sammen med Karen Bennicke.

Dekorationen spiller en væsentlig rolle i Peder Rasmussens keramik, både den skulpturelt betonede som fx Familievasen (stentøj 1983, Fyns Kunstmuseum) og de mere enkelt udformede fade og vaser i stentøj eller lertøj.

Her spænder udtryksformen fra fotografisk realisme over abstrakt-geometrisk til fabulerende ekspressiv stil.

1983-93 arbejdede Peder Rasmussen mest med raku; 1980-85 udstillede han med gruppen Multi Mud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig