Eva Stæhr-Nielsen, 1911-1976, dansk keramiker, g.m. Olaf Stæhr-Nielsen. Efter uddannelse på Kunsthåndværkerskolen blev hun i 1932 ansat på Saxbo, hvor hun indtil lukningen i 1968 skabte en lang række unikaarbejder og seriefremstillede vaser, kander (bl.a. Spaltekanden), tepotter og skåle i stentøj, præget af enkelhed og en sikker formfornemmelse. Glasuren valgtes sammen med Nathalie Krebs. Fra 1968 skabte Eva Stæhr-Nielsen en række markante arbejder for Den Kgl. Porcelainsfabrik.
Eva Stæhr-Nielsen
Faktaboks
Eva Stæhr-Nielsen
- Født
- 1911
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.