Faktaboks

Dagmar Olrik
Født
28. juni 1860
Død
22. september 1932

Dagmar Olrik, 28.6.1860-22.9.1932, dansk maler og væver, datter af Henrik Olrik. Hun var elev af sin far og af Viggo Pedersen, og hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun udstillede til 1926.

Dagmar Olrik var en af hovedkræfterne bag den genopliven af dansk billedvævning, der er fortsat til i dag. Hun stod i spidsen for den vævestue, der 1902-20 forestod den monumentale udsmykning af Københavns Rådhus med billedtæpper efter Lorenz Frølichs illustrationer til Adam Fabricius' Illustreret Danmarkshistorie (1854-55). Hun vævede i øvrigt især efter kartoner fra tidens kvindelige kunstnere, men udformede også selv motiver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig