Et epitafium var i middelalderen et mindesmærke anbragt tæt ved en grav, på væggene i kirke eller gravkapel.
Epitafiet blev særligt udbredt i det protestantiske Nordeuropa. I Danmark er de tidligste fra slutningen af 1400-tallet. Senere i 1500-tallet markerede adelen sig med store epitafier af sten i kirkerne. Epitafier med udskårne trærammer, ofte med allegoriske figurer, med malede portrætter af den afdøde med familie voksede i antal og størrelse gennem 1600-tallet, mens 1700-tallets epitafier var enklere og ofte kun med tekst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.