Musselmalet Helblonde fra Royal Copenhagen.

.
Licens: Brukerspesifisert

Musselmalet, musselmønster, blå keramisk underglasurdekoration, hvis stiliserede blomstermotiver er inspireret af kinesisk, blåmalet porcelæn.

Faktaboks

Etymologi
1. led af tysk Muschel 'musling', på grund af den riflede overflades lighed med en muslingeskal.

Det findes på tidligt Meissenporcelæn fra 1740'erne og bredte sig herfra til andre europæiske porcelæns- og fajancefabrikker, bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor det blev en yndet og udbredt steldekoration, anvendt uafbrudt siden ca. 1775. I Danmark tilførtes det skælmotivet, og i 1880'erne fornyedes det af Arnold Krog med hel- og halvblondekanter.

En variation, Musselmalet Mega, med detaljer af dekorationen i stort format, designet af keramikeren Karen Kjældgaard-Larsen (f. 1974), blev sat i produktion i 2000.

Bing & Grøndahl og andre skandinaviske fabrikker har også anvendt den musselmalede dekoration.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig