Guld- og sølvsmedemærker. Dobbeltriflet kniv fra et bestik af sølv udført for etatsråd Mogens Nielsen. Øverst Københavns bymærke med årstallet (17)85, nedenunder Frederik Fabritius' guardejnstempel, et F, og Christian Hosøes mestermærke: CH 85; nederst månedsmærket med stenbukkens tegn. Christian Hosøe var hofguldsmed og oldermand 1792-95. Københavnsmærket med de tre tårne anvendes ikke længere som bymærke, men kan af Ædelmetalkontrollen stemples i sølv- og guldvarer af en vis lødighed.

.

Guld- og sølvsmedemærker er mærker, som er stemplet i genstande lavet i guld eller sølv. De forskellige mærker fortæller om, hvornår genstanden er lavet, hvem der har lavet den, og hvor meget sølv eller guld den indeholder. Der kan være mange forskellige mærker eller stempler, alt efter hvor gammel genstanden er, og om den fx er fremstillet i en større by eller i provinsen.

De mest almindelige stempler i sølv er: lødighedstempel eller guardejnstempel, mestermærke, månedsmærke og bymærke.

Sølvsmedemærker

Lødighed – stempler med tal

I dag stempler man et tal for, hvor meget sølv der er i materialet – også kaldet lødighed. 925S er et af de mest kendte stempler og betegner 925 sterlingsølv. Sølvet består således af 925 dele sølv ud af en samlet metalmængde på 1.000. De sidste 75 dele er et andet materiale end sølv; ofte kobber. Sølvet blandes, legeres, med kobberet for at gøre det mere smidigt. Sølvgenstande kan også have stemplerne 800 eller 830, her er der 800 eller 830 dele sølv ud af 1.000 dele metal. Rent sølv består af mindst 99,9 procent sølv og kaldes også finsølv.

Guardejn- og månedsmærke

I 1608 indførte Christian 4. guardejnordningen i både København og provinsen. Guardejnen kontrollerede sølvets lødighed, som skulle være ens overalt. Guardejnen stemplede ikke med et tal, men med sine initialer. Der var afgift på at få stemplet genstandene, og indtil 1852 stemplede guardejnen i København et månedsmærke, som viste, hvornår afgiften var betalt. Månederne var symboliseret ved Dyrekredsens tegn, som i dag især kendes fra horoskoper. I København var der en guardejn indtil 1904, herefter stemplede sølvsmedene selv genstandene med tal. I dag er det Ædelmetalkontrollen, der ved stikprøver undersøger indholdet af ædle metaller i sølv- og guldvarer.

Mestermærke

Mestermærket viser, hvem der har udført eller produceret genstanden. Allerede i 1491 blev det et krav, at sølvsmedene skulle stemple deres produkter med både mestermærke og bymærke. Mestermærkerne består ofte af sølvsmedens initialer, men det kan også være en tegning af eksempelvis et dyr eller et logo. Mærkerne skal være temmelig små for at kunne stemples også i mindre genstande eller smykker. Derfor bruges der ofte initialer eller tegninger og symboler frem for for at skrive det fulde navn. Undertiden er der også et mærke for designeren, da det ikke altid er producenten, som har formgivet genstanden.

Bymærker

Bymærker består i reglen af et symbol eller logo for byen, byens forbogstav og årstallet for, hvornår genstanden er udført. Det ældste bymærke er Københavns tretårnede, som allerede blev indført i 1608. Mærket garanterede en lødighed på 843,75 (af 1.000 dele). Fra 1893 fik alle sølvsmede i Danmark lov til at bruge ”københavnerstemplet” og med garantien for lødighed, opstod betegnelsen tretårnet sølv som et kvalitetsstempel.

Totårnet sølv

Genstande, som ikke er udført i sølv, men som kun er forsølvede, dvs. har et lag sølv uden på det metal, de er fremstillet i, er undertiden stemplet med to tårne. Forsølvede genstande kaldes også plet eller elektroplet. Nysølv eller alpaka har intet indhold af sølv, men består primært af en blanding af kobber, nikkel og zink. Nysølv eller alpaka stemples undertiden med ét tårn.

Guldsmedemærker

Genstande i guld skal være stemplet med navnet på den, der har udført eller produceret genstanden, og med, hvor meget guld den indeholder. Ligesom med sølv kan navnet på formgiveren været forkortet eller blot bestå af initialer.

Guld stemples i dag med et tal, ofte 750, 585 eller 333, som angiver, hvor mange promille guld der er i genstanden. 750 betyder, at der er 75 procent rent guld i genstanden, 585 at der er 58,5 procent rent guld osv. Før i tiden stemplede man med betegnelsen karat, og mange kender stadig betegnelserne 14, 18 eller 22 karat guld. 24 karat er det højeste; her er tale om rent guld. 750 svarer til 18 karat guld, 585 til 14 karat guld, og 333 er 8 karat guld.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig