Mikala Naur, f. 1957, dansk guldsmed; udlært 1980. Hun har egen værkstedsbutik med navnet Mikala Naur (grdl. 1983, tidligere Guld & Gummi). Hun kombinerer traditionelle materialer med ofte oversete elementer fra hverdagen såsom nøgler, fiskeblink og mønter og skaber koloristiske og underfundige smykker. Efter studier på Danmarks Designskole 1995-96 har Mikala Naur tillige udviklet funktionelt industrielt design.