Raku, (jap. raku-yaki), japansk blyglaseret keramik, især teskåle, som anvendes i teceremonier. Raku menes først fremstillet i Kyoto i slutningen af 1500-tallet af Chojiro (1515-92), en teglmager af koreansk oprindelse, hvis efterkommere fortsat laver raku.
Teknisk bygger fremstillingsprocessen på, at genstandene kan tåle at blive sat ind i en glødende varm ovn og tages ud, mens glasuren endnu er næsten flydende. Genstandene er som regel små og rustikke og ofte formet i hånden af groft ler med tykke vægge. De forglødes og dækkes med en rød, sort eller undertiden hvid glasur og brændes i en lille, enkel træ- eller kulfyret ovn (i nyere tid også olie-, gas- eller elfyret).
De røde glasurer er brændt ved ca. 750-1000 °C, de sorte ved 1200-1300 °C; brændingsprocessen kan afsluttes ved at sænke de varme ting ned i fx savsmuld (reduktion) eller vand (oxidation), der ændrer glasurens farver og overfladekarakter.
Raku er i 1900-tallet taget op og videreudviklet af Vestens keramikere, der bl.a. udnytter den hurtige proces og de rige glasurvariationer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.