• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tekstilskulptur

Oprindelig forfatter KiTof Seneste forfatter Redaktionen

tekstilskulptur, tredimensionelle tekstiler, hvori grænserne mellem den bundne tekstilfremstillingstradition og den frie kunst søges ophævet. Materialerne er bøjelige og kan formes. Tekstilskulpturer opstod efter den første internationale tekstilbiennale i Lausanne i Schweiz i 1962. Østeuropæiske lande med Polen i spidsen var førende, repræsenteret af bl.a. Magdalena Abakanowicz; senere flyttedes tyngdepunktet til Nordamerika og Japan. I Danmark havde Franka Rasmussen introduceret nye materialer på væven allerede i 1950'erne, men tekstilerne fik først skulpturel karakter med indførelse af alle tænkelige fibre, også plast og metal. Kunstnere som Jane Balsgaard, Anne Marie Egemose (f. 1941), Annette Holdensen, Annette Juel og Britt Smelvær (f. 1945) har arbejdet med tekstilskulptur, og der eksperimenteres stadig med genren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Toftegaard: tekstilskulptur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170460



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. tekstilskulpturMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik