• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marmorering

Oprindelig forfatter KRyk Seneste forfatter Redaktionen

marmorering, maleteknik, der imiterer marmor. Til papir anvendes teknikker som bakkemarmor og klistermarmor. Den ældste vægmarmorering kendes fra Pompeji og Herculaneum (senest 79 e.Kr.). I 1600-1700-t. var marmorering af vægge samt paneler, søjler og skulpturelle udsmykninger, udført i bl.a. træ, meget yndet i Europa, både hos bønder og borgere, adel og hof samt i kirkerne. I 1600-t. brugtes gerne varme farver, fx røde og grønne, i 1700-t. køligere og lysere, ofte blå- eller grålige farver. Marmorering hørte indtil ca. 1950 med til uddannelsen som malersvend.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Rykind-Eriksen: marmorering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122293