Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.C. Damborg

Oprindelig forfatter NPJør Seneste forfatter Rasmus Löb

P.C. Damborg. Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af P.C. Damborg (ikke dateret, Kunstindustrimuseet) er indsat i en ramme, som er udført af Damborg selv. Karakteristisk er de vekslende partier af blankt og mat guld samt de støbte hjørneornamenter. Disse er her anbragt på en inderramme, hvis overflade før forgyldningen er strøget med en limopløsning iblandet sand.

P.C. Damborg, Peder Christian Damborg, 1801-1865, dansk forgylder og ornamentarbejder. Damborg gik ca. 1817-24 på valsen og rejste også siden årligt udenlands "for at følge med". Med udnævnelsen i 1825 til hofforgylder fulgte alt forgylderarbejde på Christiansborg Slot (møbler, kandelabre, spejle mv.), til dels i samarbejde med G.F. Hetsch. Damborg brugtes af alle tidens kunstnere og samlere. Mange bevarede billedrammer vidner om hans høje faglige kunnen. Ofte bærer de endnu hans etiket med adressen, der fra 1830 var Store Strandstræde 105 (fra 1863 benævnt 39) i København.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Jørgensen: P.C. Damborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60729