Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nyantik

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

nyantik, betegnelse knyttet til de møbler fra nyklassicismen, empiren og til dels historicismen, der udførtes som kopier af antikkens møbeltyper og -former frem for som tidens andre møbler at følge det almene antikke formsprog.

Nyantikken dyrkedes i Danmark især af Nicolai Abildgaard og H.E. Freund samt af en kunstnergruppe (Gottlieb Bindesbøll, Constantin Hansen, Jørgen Roed, Georg Hilker) og dennes omgangskreds i det borgerskab, der stod bag Grundlovens indførelse i 1849.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: nyantik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133524