Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

indiske tæpper

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Indiske tæpper. En dhurrie, vævet i begyndelsen af 1900-t. i et fængsel i byen Bikaner i Rajasthan i det nordvestlige Indien. Mønstret er karakteristisk for området og viser både hinduistiske og islamiske træk. En dhurrie af denne størrelse, ca. 1,3 m×2,3 m, anvendes som en del af en sengeopredning.

indiske tæpper, er blevet fremstillet siden 1500-t. Mogulrigets herskere hentede persiske kunstnere og håndværkere til bl.a. hovedstaden Agra, og i 1500- og 1600-t. blomstrede en produktion af håndknyttede tæpper med komplicerede florale mønstre, mogultæpper, som kunne måle sig med de safavidiske tæpper i Persien. Produktionen fortsatte i 1700-t. i bl.a. Warangal i Deccan. I 1800-t. genoptog man fremstillingen af tæpper med de traditionelle mønstre fra mogultiden. Med de nordindiske byer Agra, Amritsar og Lahore som centre er der siden blevet masseproduceret tæpper af vekslende kvalitet, bl.a. på værksteder oprettet i byernes fængsler. Som regel er de knyttet med luv af uld på et grundvæv af bomuld; silketæpper kendes fra bl.a. Kashmir. Fladvævede tæpper af bomuld, dhurries, kendes fra alle egne af landet, både med enkle geometriske mønstre og med billedmotiver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: indiske tæpper i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97333