Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skab

Oprindelig forfatter KRyk Seneste forfatter Redaktionen

Møbler. Fire eksempler på opbevaringsmøbler fra 1500-t. til 1800-t. Skabet yderst th., er et eksempel på Arts and Crafts-bevægelsens middelalderinspirerede møbeldesign. Det er tegnet ca. 1860 af arkitekt Philip Webb.

Møbler. Fire eksempler på opbevaringsmøbler fra 1500-t. til 1800-t. Skabet yderst th., er et eksempel på Arts and Crafts-bevægelsens middelalderinspirerede møbeldesign. Det er tegnet ca. 1860 af arkitekt Philip Webb.

skab, kasseformet opbevaringsmøbel, der lukkes med en eller flere låger eller døre.

I stenhuse fra middelalderen og renæssancen var skabe ofte indbygget i vægnicher og lukket med en udskåret trælåge. Fritstående skabe på fødder eller sokkel kendes i Europa fra antikken og er bevaret fra den tidlige middelalder.

I 1200-t. fremkom skabe med fyldninger, der ofte havde fine træskærerarbejder. I 1600-t. kom store skabe på mode med rige udskæringer og intarsia, andre med dobbeltdør og voldsomt fremspringende fyldninger, kronet af en knækket gesims (danziger-, frankfurter- eller hamburgerskabe); de anvendtes ofte som klædeskabe.

Annonce

Andre former er hjørneskabe, bogskabe, der ofte har glasruder i lågerne, og vægskabe til ophængning. Senere er udviklet skabe i mange forskellige materialer og til talrige funktioner.

Fra 1960'erne opførtes mange huse med indbyggede skabe, der kan stå som en hel væg i rummet. Se også kabinet, stolpeskab og tresur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Rykind-Eriksen: skab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159623