Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mathias Ortmann

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Mathias Ortmann, d. 1757, dansk snedker. Mathias Ortmann er en af de tidligste navngivne danske snedkermestre; han fik borgerskab i København 1727, blev 1751 kgl. kunst- og kabinetsnedker og 1752 oldermand i snedkerlavet.

Ortmann er især kendt for en række små finerede kommoder med forgyldt ornamentik, hvor især de brede, volutformede ben er karakteristiske. Flere af møblerne er forsynet med hans etiket.

Foruden mange forskellige finerede og lakerede møbler, fortrinsvis i en tyskpåvirket rokokostil, fremstillede han paneler, rammer m.m. til de kongelige slotte, bl.a. Hirschholm Slot.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Mathias Ortmann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136593