Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

George Hepplewhite

Oprindelig forfatter ASF-H Seneste forfatter Redaktionen

George Hepplewhite, d. 1786, britisk møbelsnedker. I London blev George Hepplewhite leder af et møbelfirma, som hans enke videreførte. I 1788 blev hans tegninger udgivet i et plancheværk, Cabinet-Maker and Upholsterer's Guide.

George Hepplewhite lancerede ikke en ny stil, men opsummerede de væsentligste træk ved den nyklassicistiske møbelstil, som var introduceret af Robert Adam.

Hepplewhite-stilen kendetegnes af spinkelt udformede møbler med lige linjer, undertiden kurvede som fx en hjerteformet ryg.

Møblerne er udført i mahogni eller satintræ med indlagt eller påmalet klassisk inspireret dekoration. Hepplewhite-stilen har været meget populær i 1900-tallet, især til spisestuer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Sophie Fischer-Hansen: George Hepplewhite i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90688