• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Raymond Loewy

Oprindelig forfatter Sylow Seneste forfatter Redaktionen

Raymond Loewy, 1893-1986, fransk-amerikansk industriel designer, fra 1919 virksom i New York. Loewy var en pioner inden for 1900-t.s industridesign. Han forestod fra 1929 formgivningen af en lang række industriprodukter med karakteristiske afrundede hjørner og strømlinjeformer. Særlig kendte er Coldspot-køleskabet (1935), lokomotivet S-1 for Pennsylvania Railroad (1933), busser til Greyhound (1940-54) og Studebaker-bilen (1947, sammen med Virgil Exner). Udformningen af Lucky Strike-cigaretpakken er fra 1940, logoerne for Exxon og Shell fra hhv. 1966 og 1967. Til Loewys senere virke hørte indretning og udstyr til rumfartøjer for NASA. Han skrev 1951 den selvbiografiske bog Never Leave Well Enough Alone.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aase Sylow: Raymond Loewy i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117891