Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grete Prytz Kittelsen

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Grete Prytz Kittelsen, 1917-2010, norsk guldsmed; var 1944-60 gift med Arne Korsmo og bar navnet Grete Korsmo. Hun fornyede fra 1940'erne den norske emaljekunst, dels gennem en modernisering af formerne, dels gennem eksperimenter med emaljemaleriet, som hun bearbejdede med mønstre og lys- og skyggevirkninger.

Foruden brugsting, især skåle i sølv eller stål udført i serier, tegnede hun også smykker i serier. De strålende emaljefarver og enkle former og linjedekorationer har gjort hendes arbejder populære også uden for Norge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Grete Prytz Kittelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106723