Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernard Leach

Oprindelig forfatter Sylow Seneste forfatter Redaktionen

Bernard Leach, 1887-1979, britisk keramiker, født og opvokset i Hongkong. Efter ophold i Japan 1909-20 åbnede Bernard Leach sammen med den japanske keramiker Hamada Shoji eget værksted i Saint Ives i Cornwall, hvor han brændte lertøj i brændefyret ovn. Værkstedet er siden besøgt af keramikere fra hele verden.

I 1933 grundlagde Leach tillige et mindre værksted i Shinners Bridge i South Devon, hvor han desuden underviste på det nærliggende Dartington Hall. Leach dyrkede Østens filosofier og keramiske metoder som fx raku, men han hentede også inspiration i middelalderens og 1600-tallets engelske keramik.

Bernard Leachs arbejder og bøger, især A Potter's Book (1940), har haft international betydning for keramikken i sidste halvdel af 1900-tallet. Værkstedet i Saint Ives er videreført af børn og børnebørn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aase Sylow: Bernard Leach i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115321