• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Verner Panton

Oprindelige forfattere HaHoog MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Et helt værelse er dedikeret til bl.a. Verner Panton på Kunstindustrimuseet i København

Et helt værelse er dedikeret til bl.a. Verner Panton på Kunstindustrimuseet i København

Verner Panton, 1926-1998, dansk designer og arkitekt. Efter uddannelse på Kunstakademiet (afgang 1951) var Verner Panton bl.a. ansat hos Arne Jacobsen, inden han i 1955 fik egen tegnestue; fra 1963 bosat i Schweiz.

Panton arbejdede med arkitektur og design af rum, udstillinger, møbler, tekstiler, belysning m.m. I sine eksperimenter med formbare, elastiske materialer, stærke farver og rumlige dialoger appellerede han på direkte og ofte humoristisk vis til kroppens egen dynamik, sanserne og fantasien.

Panton-stolen (1960/67; stolen er optaget i Kulturkanon i kategorien design og kunsthåndværk), verdens første plaststol støbt i ét stykke, Living Tower (1969), et siddemøbel i flere etager, og Fantasilandskab (1970), et farvestærkt opholdsrum af skumformationer, var med til at placere Verner Panton blandt de internationale toneangivende og prisbelønnede pionerer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Horsfeld, Merete Harding: Verner Panton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138286