Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nils Fagerholt

Oprindelige forfattere LS og Sylow Seneste forfatter Redaktionen

Nils Fagerholt, f. 1933, dansk arkitekt. Efter uddannelse på Kunstakademiet i København med afgang i 1959 har Fagerholt især arbejdet med industriel design, med ombygning og indretning og som udstillingsarkitekt. Hans arbejder er præget af enkelhed og robusthed. En serie pejse af svære jernplader med ildfaste tegl tildeltes ID-prisen i 1971 og hører sammen med et messingur for Ole Mathiesen (ca. 1970) og ølflasker til Faxe Bryggeri (1976) til Fagerholts kendteste arbejder. Fra 1958 har han undervist på Kunstakademiet, hvor han 1980-2003 var professor i industriel design.

Fagerholt modtog i 1995 Eckersbergs Medalje, i 2000 C.F. Hansen Medaljen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lotte S. Carlsen, Aase Sylow: Nils Fagerholt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73905